”Jeg må have hjertet med i det jeg gør”

”Når jeg arbejder med mennesker, der er et svært sted i deres liv, er min grundlæggende overbevisning, at der altid findes en tredje vej – det er aldrig enten eller"”

Min Historie

Jeg skulle selv igennem nogle svære år med alvorlig sygdom, en stress sygemelding og opsigelse fra mit job, før det gik op for mig at dette betød, at der var ”no point of return”. Det var et afgørende vendepunkt i mit liv.

Jeg havde fået flere ”vink” forinden om, at jeg var i mistrivsel, men som jeg ikke lyttede til. Jeg sov dårligt om natten, havde knugen i maven det meste af tiden, var ”on and off” irritabel og ked af det. Jeg havde jo et væld af stresssymptomer.

Når vi ikke følger vores hjerte og indre stemme, bliver det svært at nå derhen, hvor vi ønsker at være i livet. Men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig fastlåst og kunne ikke se en vej ud.

Der skulle åbenbart et endnu større vink til, før jeg tog mig selv alvorligt. Det var noget af en øjenåbner, da jeg blev ramt af sygdom. Først da jeg efterfølgende var ude af den fastlåste situation, var det som om verden åbnede sig for mig, og igen blev fuld af farver og muligheder.

I dag er det fuldstændig indlysende for mig at mistrivsel og følelsesmæssig smerte, i virkeligheden er den største hjælp du kan få, fordi du jo både mærker at noget er galt og samtidig får du chancen for at ændre på det, før du risikerer at blive ramt af stress, udbrændthed eller i værste fald sygdom.

Nu udlever jeg min store passion og har gjort det til min mission at skabe transformerende forløb for mennesker der oplever at ”sidde fast i livet”- og at de igennem nye indsigter, aktive og bevidste valg, finder derhen hvor deres liv bliver ærligt, dybt og meningsfuldt for dem

MIN FAGLIGE BAGRUND

Min faglige baggrund omfatter mere end 22 års praksis-, konsulent- og ledelseserfaring indenfor henholdsvis behandlingspsykiatrien og den kommunale socialpsykiatri.

Mine virker har omfattet rådgivning og relationsarbejde i forhold til den enkelte borger, coaching og ledelse af medarbejdere, samt facilitering af udviklingsopgaver for ledere og nøglemedarbejdere, udover formidling af udviklingstiltag for kommunens politikere.

Relationen er drivkraften i mit engagement og arbejde, både i mit tidligere virke som leder, og i forhold til mennesker der befinder sig et sårbart sted i livet. At opnå kontakt, tillid og nærvær oplever jeg som en forudsætning for samarbejdet og for det enkelte menneskes progression.

Som socialrådgiverstuderende i mine helt unge år arbejdede jeg ved siden af mit studie på et krisecenter for voldsramte kvinder og deres børn. Jeg blev hurtigt klar over, at det var i samtalen jeg hentede min motivation og mit engagement.

At finde ind til et andet menneskes styrke og ressourcer, og herigennem hjælpe dem på fode igen eller til at finde en ny vej i livet, er en kæmpe motivationsfaktor og dét som har drevet mig til, at fortsætte i sporet igennem alle årene.

UDDANNELSER:

-RAB godkendt Kursus i Lifting Gua Sha hos Mette Brandt

-Certifiseret NADA øreakupunkturbehandler hos NADA Danmark.

-Certifiseret Stresscoach hos Forebyg Stress Aps, Danmarks førende Stressekspert 

-Certificeret Life & Business Coach, Manning Inspire/ Sofia Manning 

-Facilitator Uddannelse, Copenhagen
Leadership


-Diplomlederuddannelse,
Professionshøjskolen Metropol

-Lederuddannelse for nye ledereLederafklaringsforløb,  Green& Andersen

-Socialrådgiver fra Den Sociale Højskole KBH

UDDANNELSER:

-RAB godkendt Kursus i Lifting Gua Sha hos Mette Brandt

-Certifiseret NADA øreakupunkturbehandler hos NADA Danmark.

-Certifiseret Stresscoach hos Forebyg Stress Aps, Danmarks førende Stressekspert 

-Certificeret Life & Business Coach, Manning Inspire/ Sofia Manning 

-Facilitator Uddannelse, Copenhagen
Leadership


-Diplomlederuddannelse,
Professionshøjskolen Metropol

-Lederuddannelse for nye ledereLederafklaringsforløb,  Green& Andersen

-Socialrådgiver fra Den Sociale Højskole KBH

Følg mig på instagram

[instagram-feed]