Telefon

42 31 50 54

Email

info@stressrelief.dk

”Hvis du ikke følger dit hjerte og din indre stemme, bliver det svært at nå derhen, hvor du ønsker at være i livet”

Har du en følelse af at du sidder du fast i livet? At du føler dig fastlåst, mistrives og at der bare ske en ændring, men du aner ikke hvordan du skal skabe den ændring, eller hvor du skal starte og slutte?

Måske befinder du dig i en følelsesmæssig relation du ikke længere tror på, måske mistrives du i din karriere og tvivler på om du overhovedet er på rette spor? Eller det kan være du oplever et konfliktfyldt familiemønster som dræner mere end det giver? Årsagerne kan være mange.

I ethvert menneskes liv dukker der på tidspunkter, vigtige livstemaer og spørgsmål op. Det kan være temaer som handler om, hvad vi egentlig ønsker os af livet, at vi gør status på vores egen tilfredshed og som kan være livsændrende for den beslutning du træffer.

Er du nået til et punkt i dit liv, hvor du ønsker dig noget andet af tilværelsen og hvor du inderst inde ved at, hvis det skal blive bedre, må du nødvendigvis ændre på noget, forholde dig til det dilemma du sidder fast i og måske træffe en svær beslutning?

Det kan føles både skræmmende, overvældende og uoverskueligt. Måske har du i lang tid udsat at lytte til dig selv og bliver derfor samtidig i tvivl om dét du mærker, nu også er ”sandt” og om du tør stole på det?

Men hvad er det som gør, at vi ikke lytter til vores indre stemme og længsel, går målrettet efter personlig tilfredshed og trivsel i vores hverdag, eller udlever vores drømme og ønsker?

Mange af os er styret af vanetænkning, overbevisninger og uhensigtsmæssige handlemønstre som gør at vi ubevidst kommer til at lægge hindringer i vejen for os selv, som begrænser os og ikke støtter vores indre stemme og intuition.

”Giv dig selv chancen for at opnå det, du ønsker dig af livet”

Du har en plads i livet, DIN plads og du kan skabe livsændrende resultater for dig selv, når du bliver bevidst om dit potentiale, lærer at udfolde hele dig og transformere følelsesmæssig smerte til handling igennem aktive og bevidste valg.

Alle mennesker har mængder af ressourcer, erfaringer, talent og kompetencer som bare skal foldes ud. Det har du også. Nogle gange kan vi ikke selv få øje på det, som ligger lige for. Vi kan ikke se muligheder og alternative veje når vi er fastlåste og mistrives.

Når du opnår dybere indsigt og klarhed over, hvordan automatiserede tanker og handlemønstre ubevidst påvirker dine følelser og din adfærd, og at dine følelser og adfærd definerer hvordan du former dit liv, kan du med bevidste valg og handlinger skabe livsændrende resultater.

Hvis vi er et svært sted og ikke tror på os selv, er det vigtig at have nogen som gør, og som kan være det håb og den inspiration vi ikke kan være for os selv. I en coaching proces vil du få min støtte hele vejen. Jeg kaster lys på dit talent, så du kan frigøre dig fra gamle blokeringer, frisætte dit potentiale og forme det liv der er rigtigt for dig.